Magaxin

Nyd en skøn aften i København

Artiklen er sponsoreret.

I denne artikel går turen til Danmarks hovedstad. Der er nemlig meget mere end bare Tivoli og kanalrundfart at give sig i kast med, når man besøger København. Den pulserende og farverige storby emmer af liv, musik, god mad og fede events, og der er masser at give sig til både om dagen og når mørket falder på. Så lad os tage på en tur rundt i København.

Besøg Glyptoteket

Ny Carlsberg Glyptotek er bestemt ikke et ukendt sted, men det er ej heller på toppen af listen over kendte turistattraktioner i København. Det er faktisk en skam, for det er et virkelig spændende sted. Glyptoteket er et museum fyldt med alt lige fra kunstværker til skulpturer og gamle artefakter. Der er også en interessant krypt fyldt med gamle egyptiske kunstværker. Således er Glyptoteket et besøg værd for alle, der er interesserede i kunst og historie.

Tag en tur på kasino

Man kan med fordel også besøge Casino Copenhagen og derved få lidt adspredelse fra de gængse trækplastre. Hos Casino Copenhagen kan man spille en masse forskellige spil inklusiv roulette i forskellige udgaver. Roulette er nemlig et yderst underholdende spil, der kan spilles på flere forskellige måder. Det stammer fra Frankrig, og navnet betyder ’lille hjul’, fordi man netop drejer på et hjul og derefter satser på, hvilken farve den lille bold lander på. Kasinoet i København byder også på god mad og ofte skøn livemusik.

Brug en dag ved vandet

Foto af Krisztian Tabori Caption: Amager Strandpark er bare et af mange skønne steder i København om sommeren.

Der er masser af muligheder for at tilbringe de varme dage i København ved eller på vandet. Så længe man er opmærksom på sikkerheden i vandet, er der næsten ingen grænser for, hvad der er af muligheder. I København er der nemlig aldrig langt til den nærmeste strand, og det skorter bestemt heller ikke på skønne havnebade rundt om. Nogle af de mest populære er Hellerup Strandpark, Bellevue, Søndre Refshalebassin Havnebad, Amager Strandpark samt Halvandet, der selvom det teknisk set er en havnekaj, stadig byder på vaskeægte strandstemning, byens bedste udsigt (især lige omkring solnedgang) og ofte skønne musikalske toner i baggrunden. Udover at bade og dase ved stranden, kan man bruge tiden på SUP, kajak, surfing og meget anden vandsport.

Besøg det fascinerende sted Cisternerne

Lige over for Frederiksberg Slot ligger Cisternerne. Det er de højdebeholdere, som Københavns vandforsyning har brugt tidligere, men som i dag er en del af Frederiksbergmuseerne. Man finder indgangen ved de to glaspyramider. Nedenunder jorden finder man et fascinerende museum fyldt med alverdens smuk kunst. Nede i Cisternerne står både tiden og luften stille, og man bliver omhyllet af kølig luft. Cisternerne er et fascinerende sted og et ofte tiltrængt åndehul i en ellers travl hverdag.

Find de seks trolde

De fleste har nok allerede hørt om Thomas Dambos fantastiske trolde, der står rundt om i landet. Troldene er lavet af genbrugstræ, og de er virkelig smukke mesterværker. I København finder man faktisk hele seks af disse trolde. De står rundt om i de forskellige kvarterer. Nogle er til frit skue, mens andre er gemte. Man skal derved lede efter sidstnævnte en smule. De store kæmper af træ står som smukke men atypiske mesterværker, og de er bestemt værd at lede efter. Vi vil ikke afsløre, hvor de kan findes (men det kan man nu let finde ud af på kunstnerens hjemmeside, hvis man da ønsker det), for en stor del af det sjove består i at lede efter kæmperne selv – og det er altid et kæmpe hit, når man finder dem.

Sug det kulturelle til dig på Nationalmuseet

Her til slut runder vi Nationalmuseet – Danmarks nationale museum, der huser alt lige fra moderne kunstudstillinger til fortællinger om Danmarks historie. Heraf kan man lære om Danmarks position som kolonimagt samt om Danmarkshistorien generelt, lige fra Oldtiden til nutiden. Museet leverer også stærke fortællinger om ligestilling og kampen for lighed i den spændende udstilling Vølvens Varsel. Man kan også se Andreas Mogensens rumdragt, Egtvedpigens avatar og meget, meget mere. Nationalmuseet har noget for alle og giver et spændende indblik i forskellige aspekter af både Danmarks historie og verdenshistorien.

Der er med andre ord masser at give sig til, når man er i København. Lige fra skønne museer, kasinoer, en skøn dag ved vandet og meget, meget mere. 

Kommentarer