Nyt orkester for unge og voksne i Faxe

Faxe: Faxe Garden inviterer alle over 18 år til at spille i et nyt orkester, hvor man mødes på tværs af aldre med musikken som fællesnævner

Orkestret starter op med velkomstmøde og sammenspil onsdag den 11. april 2012 på Rolloskolen i Faxe. Navnet på orkestret er endnu ikke fastlagt.

Det er planen at orkestret skal have sin debut i sommeren 2012. Orkestret vil derefter løbende have forskellige både indendørs og udendørs koncerter.

Alle unge/voksne over 18 år kan starte i orkestret uanset deres geografiske placering og eventuelle tilhør til Faxe Kommune. Musikere fra omegnsområder uden orkestre så som Præstø og Stevns meget velkomne.

Faxes nye orkester søger lige nu efter medlemmer på: fløjte, obo, klarinet, fagot, saxofon, trompet, kornet, flygelhorn, althorn, waldhorn, basun, barytonhorn, euphonium, tuba og slagtøj.

Besætningen bliver fastlagt afhængig af hvilke instrumenter de kommende medlemmer spiller. Orkestret bliver enten et brassband eller et harmoniorkester – eller en sirlig blanding.

Musikken skal være indbydende, underholdende og kendt af både medlemmer og publikum. Orkestrets repertoire kommer til at bestå af populær filmmusik, latin, pop, rock og jazz.

“Orkester i Faxe” startes som et udviklingsprojekt under en af Faxes eksisterende musikforeninger Faxe Garden.

Orkestret vil øve hver onsdag kl. 19.00-21.00 på Rolloskolen i Faxe under ledelse af dirigent Martin Jørgensen. Han er tidligere medlem i garden og siden har valgt at gøre musikken til sin levevej. Martin har studeret i både København, Esbjerg og Amsterdam og har erfaringer med opstart af orkestre blandt andet fra hans arbejde med Copenhagen Showband.

Kan du ikke spille på et instrument i forvejen, vil der være mulighed for at lære det og med tiden komme med i orkestret.

Prisen for deltagelse er 150 kr. i hver af de ni måneder om året, hvor orkestret øver. Faxe Garden råder over enkelte instrumenter, der kan lejes.

For tilmelding, koncertbooking og praktiske spørgsmål kan man kontakte Bodil Holme på telefon 56 39 86 29/21 85 86 29 eller e-mail

Musikalske spørgsmål kan stilles til Martin Jørgensen på telefon 22 48 67 01 eller e-mail

Orkestret starter op med velkomstmøde og sammenspil onsdag den 11. april 2012 på Rolloskolen i Faxe klokken 19.00 til 21.00

 

Kommentarer