Øde Førslev Kirke inviterer til fastelavn
Førslev: Der er tøndeslagning efter gudstjenesten i Øde Førslev Kirke på søndag
Fastelavnssøndag den 2. marts klokken 13:15 afholder sognepræst Solveig E Gissel Ståhl-Nielsen en fastelavnsgudstjeneste i Øde Førslev Kirke.
Alle børn der møder op til gudstjenesten får en gratis billet til det efterfølgende fastelavnsarrangement med tøndeslagning i Førslev Forsamlingshus.
Tøndeslagningen i Førslev Forsamlingshus afholdes af Førslev Idrætsforening.
Der er præmier til de bedst udklædte. Børnene får kakao og fastelavnsboller. De voksne kan købe øl, vand og kaffe med mere.
Man kan selvfølgelig også vælge selv at betale for at deltage i tøndeslagningen. Det koster 30 kroner for børn og 10 kroner for voksne.
Tilmelding er ikke nødvendig. Alle er velkomne.
Fastelavnsgudstjenensten foregår søndag den 2. marts klokken 13:15 i Øde Førslev Kirke. Fastelavnsarrangementet foregår klokken 14 i Førslev Forsamlingshus.
Fastelavn er festen før fasten.
I dag forbinder vi fastelavn med udklædte børn og tøndeslagning, men før i tiden var festlighederne også for voksne. Efter fastelavnsfesten følger 40 dages fastetid som forberedelse til påsken. Fastelavnssøndag falder syv uger før påskesøndag.
Fastelavns søndag er igen blevet en festdag i kirken. Mange kirker holder familiegudstjeneste og indbyder børnene til at komme udklædte. Efter gudstjenesten spiser man fastelavnsboller og slår katten af tønden.
Kilde: Folkekirken.dk
Kommentarer