Produktionshøjskole passer Gisselfelds fisk
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/06/produktionshoejskole_opdrae.jpg)
Gisselfeld: Produktionshøjskolen holder informationsmøde om det spændende udendørs arbejde på Gisselfeld Kloster i morgen
Tirsdag den 4. juni klokken inviterer Finn Lystrup, der er lærer på Ringsted Produktionshøjskoles naturlinje Opdræt til introduktionsmøde på Gisselfeld.
Naturplejelinjen på Ringsted Produktionshøjskole har ansvaret for at formere og fodre cirka 1.000 karper i Gisselfeld Kloster’s 27 kunstige fiskesøer. Derudover har naturlinjen opdrættet 30.000 geder i Ringsted, som en del af et naturgenopretningsprojekt. De bittesmå geder skal i fire uger fodres med levende dafnier, før de kan sættes ud i Gyrstinge og Haraldsted søer. Det skriver Sjællandske.
Produktionshøjskolen, der er for unge fra 16 til 24 år, vægter såvel praktiske, teoretiske, sociale som demokratiske færdigheder, der er afgørende nødvendige for de unge, for at de kan vinde fodfæste i uddannelsesverden og på arbejdsmarkedet.
På Ringsted Produktionshøjskoles naturlinje Opdræt lærer eleverne om vedligeholdelse af vandløb, restaurering af vandløb samt biomanipulation i mindre søer. Undervisningen kommer rundt om fisk og deres livsbetingelser i søer og vandløb. Eleverne vil blandt andet lære opdræt af ørredyngel og geddeyngel, samt udsætning af yngel i søer og vandløb og om bestandsanalyse i søer, vandløb og mindre vandhuller.
Mødet foregår i morgen, tirsdag den 4. juni fra klokken 9.30 til 11. Mødestedet er parkeringspladsen ved klostercaféen i slotshaven, Gisselfeldvej 3, 4690 Haslev.
Kommentarer