Kultur

Red Warszawa overtog B&W Live

Tekst ogFoto: Kim Schmedegaard

Der var grænseløs, hårdtslående rock på programmet lørdag d. 28, september, da bandet Red Warszawa bemægtigede sig den store scene på B&W Live i Haslev.

Der var lagt op til – og publikum var vist også indstillet på – en aften med høj og hård musik, direkte ordrer og ydmygende kommentarer fra de fire, meget engagerede musikere, som virkelig ikke lagde fingre imellem.

Hvad musikken angik, kunne man godt fornemme, at både Bono, Prince og U2 har leveret inspiration.

Der var en vild og hæmningsløs stemning som nærmest virkede euforisk, men det var tydeligvis noget som publikum levede helt ind i. Man havde vel på det nærmeste afleveret både grænser og gode manerer sammen med overtøjet i garderoben.

Der er uden tvivl mange forskellige meninger om denne form for musik og scenekunst. Det er dog en kendsgerning, at publikum elskede det og var et med bandet. En god del sang også med på de numre som de kendte, så alt i alt var det en succesfuld koncert, om end lidt alternativ. God gået Red Warszawa!

Kommentarer