Regionens lægehelikopter er fortsat natteblind
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/08/Helikopter_web.jpg)
Region Sjælland: Region Sjællands akutlægehelikopter er fortsat begrænset til flyvninger i døgnets lyse timer
Den midt- og nordjyske akutlægehelikopter er udstyret med et avanceret lysfølsomt udstyr der gør at piloterne kan lande om natten.
Men tidligst til næste år kan akutlægehelikopteren i Ringsted regne med at kunne flyve om natten, siger chefkonsulent Peter Braad, Region Sjælland til Frederiksborg Amts Avis.
Det er det dansk-tyske selskab Falck DRF Luftambulance der står for Akutlægehelikopteren i Ringsted. Den indgåede kontrakt udløber den 30. april 2013, men Region Sjælland og København er enige om at forlænge ordningen frem til at den landsdækkende lægehelikoptertjeneste er på plads.
– Vi vil meget gerne kunne flyve med akutlægehelikopteren døgnet rundt. På finansloven for 2014 er der afsat 126 millioner kroner til i alt tre døgndækkende akutlægehelikoptere i Danmark, og vi håber at kunne udvide flyvningerne til at omfatte natflyvning allerede fra 1. januar 2014. Men det afhænger meget af den kontraktproces, vi nu er midt i, forklarer chefkonsulent Peter Braad, Region Sjælland til Frederiksborg Amts Avis.
Kommentarer