Sommeraktiviteter i Frøgården for femte gang
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/06/froegaarden_sommeraktiviteter.jpg)
Haslev: Frøgården i Haslev har et rigtigt godt aktivitets tilbud til alle kommunens børn i sommerferien
I uge 28 afholder Frøgården i Haslev traditionen tro sommeraktiviteter for børn og unge mellem 9 og 16 år fra hele Faxe Kommune. Det vil sige at tirsdag den 9., onsdag den 10. og torsdag den 11. juli behøver ingen af kommunens børn gå og kede sig derhjemme!
Traditionen tro er der en oppustelig fodboldbane der danner ramme om årets fedeste omgang fodboldturnering – hvem bliver årets sejeste hold?
Sommeraktiviteterne byder blandt andet på Sumo Brydning. Det er en sjov aktivitet, hvor deltagerne kravler ind i nogle store skumdragter og derefter skal kæmpe som rigtige sumo’er på madrassen. Det gælder om enten at skubbe sin modstander ud fra madrassen eller om at lægge vedkommende ned. Der kæmpes bedst ud af tre, og mon ikke deltagerne vil få lidt sved på panden, sumobrydning er nemlig en hårdere aktivitet, end man lige tror.
I det kreative værksted kan der trylles med garn, filt, perler, metaltråd, foam clay og andet godt. Kun fantasien sætter grænser.
Der er også mulighed for at prøve ansigtsmaling
Og ingen sommerferie uden bål med snobrød og popcorn.
Læs også: Så er der sommeraktiviteter i Frøgården
Arrangørerne gør opmærksom på, at sommeraktiviteterne IKKE er et kommunalt pasningstilbud, så børnene skal kunne klare sig selv!
Det er gratis at deltage. Man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd. Man skal bare møde op og tilmelde sig en aktivitet i Tjek-Ind.
Sommeraktiviteterne foregår i samarbejde mellem Frøgården, Klub Tingvej, Haslev og SSP-konsulenter i Faxe Kommune.
Yderligere informationer fås hos Frøgårdens beboerrådgiver Berit Pallesen på telefon 3084 5767
Sommeraktiviteterne foregår den 9., 10. og 11. juli mellem klokken 13 og 17.
Frøgårdens adresse er Frøgårdsvej 43, 4690 Haslev.
Kommentarer