Førslev

To lokale ildsjæle åbner rejsebureau

gyrd_og_rasmussen

Førslev: To lokale ildsjæle åbner rejsebureauet Gyrd & Rasmussen med skræddersyede grupperejser

Birgitte Gyrd og Hans Erik Rasmussen, der bor i Førslev Gamle Mølle, åbner nu rejsebureau med skræddersyede guidede rejser for små grupper. Det nye rejsebureau Gyrd & Rasmussen lægger ud med at arrangere en række spændende grupperejser i Sydamerika, nærmere bestemt Peru, Spanien og Argentina til næste år.

Derudover tilbyder parret også en 10-dages inspirationsrejse med vandring, for par – mand og kvinde, far og søn, ven og veninde, eller søstre – i Pyrenæerne i maj og igen i september 2014.

At de kalder rejserne for ydre og indre rejser signalerer, at den personlige udvikling indgår som et større eller mindre element. På nogle rejser er den indre rejse det vigtigste, mens det på andre rejser ikke er i fokus.

De to har tilsammen en lang række kompetencer, hvor af mange vil komme i spil, når de arrangerer og leder indre og ydre rejser i det nye rejsebureau.

Udover at være kunstner, spirituel danser og eventyrer, er Birgitte Gyrd uddannet coachinde fra Gudindeskolen og uddannet Feminin leder og mentor. Derudover har hun 10 års erfaring i Hatha- og Kundaliniyoga og hun har været medlem af Kvindelige Eventyreres Klub i tre år.

Hendes mand og partner i rejsebureauet, Hans Erik Rasmussen har en femårig uddannelse som psykoterapeut. Han er oprindelig uddannet efter- og højskolelærer. Siden 1988 har han holdt over 1000 foredrag og har skrevet en lang række bøger om Sydamerika. Han har desuden ledet rejser for blandt andet Albatros Travel og Haslev Udvidede Højskole.

Kommentarer