Torvet i Haslev skal have nyt liv
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/12/torvet_haslev_skitse.jpg)
Haslev: Kan du se dig selv på Haslevs nye Torv, eller har du andre gode ideer, som du synes skal med i overvejelserne?
Arbejdet med at omdanne Torvet er begyndt. I løbet af efteråret har en arbejdsgruppe udarbejdet et skitseforslag til Torvets fremtidige indretning. Arbejdsgruppen består af borgere, repræsentanter fra handelsstandsforeningen, kommunen og konsulenter.
Skitseforslaget kan ses på kommunens hjemmeside.
Arbejdsgruppen vil gerne høre borgernes mening.
Man kan sende sine bemærkninger til kommunen@faxekommune.dk eller til Faxe Kommune, Frederiksgade 9, 4690 Haslev – senest den 31. januar 2014.
Læs også: Haslev får i alt 15 mio til byfornyelse
Herefter vil arbejdsgruppen – og i sidste ende byrådet – tage endelig stilling til planen for Torvet.
Faxe Kommune har en strategi – en plan og 15 millioner, der skal gøre Haslev til en bedre by.
Byfornyelsen af Haslev indeholder ni projekter samt “Små hurtige succeser” som alle skal gennemføres i løbet af de næste fem år. Flere af projekterne er allerede startet op. Man kan følge med i byfornyelsesprojekterne på haslev.faxekommune.dk
Kommentarer