Ungdomskolens chef har sagt op

Faxe Kommune: Lederen af Faxe Kommunes Ungdomsskole, Tim Arnoldi har sagt sin stilling op
Lederen af Faxe Kommunes Ungdomsskole Tim Arnoldi træder tilbage af “personlige grunde”. Det skriver Dagbladet.
Tom Arnoldi har som leder af Ungdomsskolen også haft ansvaret for kommunens buskørsel, der havde et kæmpe underskud på næsten 4 mio. kroner i 2011. Sidenhen er det blandt andet kommet frem at en kontrakt på godt 10 millioner kroner med Ørslev Turisttrafik, kun er underskrevet af ungdomsskoleleder Tim Arnoldi samt at buskørsel af det omfang skulle have været sendt i udbud.
Læs også: Buskørsel skulle have været sendt i udbud
Desuden bekræfter en rapport, som konsulenter fra Kommunernes Landsforening har lavet for Faxe Kommune, at underskuddet på kommunens buskørsel skyldes rod i økonomistyringen.
Kommentarer