Vibeengskolen i Haslev har udfordret entreprenøren
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/12/vibeengskolen.jpg)
Faxe Kommune: Vibeengskolen er yderst avanceret – både teknisk og arkitektonisk – og det har givet udfordringer i udførelsen
Det fremgår af en artikel Magasinet Byggeri og Arkitektur har udgivet om den moderne skole med den stimulerende arkitektur. Vibeengskolen tilbyder mange aktiverende læringsmiljøer både inde og ude, der både udfordre og inspirere eleverne.
Skolen, der får status som lavenergiskole, er kendetegnet ved sit røde ydre. Tagfladens forskellige knæk giver optimale muligheder både for montering af solpaneler og for nordvendte lysåbninger. Det har medført en del udfordringer i byggeprocessen for storentreprenør B. Nygaard Sørensen A/S
– Det er skønt at være på den her type opgaver, hvor vores tømrersjak virkelig bliver udfordret. Bygningen har nærmest ingen lige linjer, så her kræver det planlægning og præcision for at få den kvalitet, som vi vil lægge navn til. Der er et avanceret samspil mellem gipsvægge, lofter og de tekniske installationer, samtidig med der foregår en del bevægelser i bygningen, som vi har imødekommet ved hjælp af forskellige konstruktioner, såsom teleskopløsninger og glideløsninger, udtaler pladschef i B. Nygaard Sørensen Niels Breum til Byggeri og Arkitektur.
Man kan læse mere og se fotos fra skolen på byggeri-arkitektur.dk
Vibeengskolens bærende koncept er skabt af Arkitema. Efter arkitektkonkurrencen blev projektet færdigudviklet i nært samarbejde mellem Faxe Kommune, brugerne og rådgiverteamet.
Kommentarer