”Walk and Talk” i Faxe med Kræftens Bekæmpelse

Faxe: Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Faxe inviterer alle interesserede med ud at gå hver tirsdag klokken 18
Tirsdag den 1. april genoptages “Walk and Talk” i Faxe. Det er Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Faxe, der står bag gåturene, hvor Susanne Pedersen fra Faxe er tovholder.
Gåturene finder sted hver tirsdag med start ved Faxe Hallen klokken klokken 18. Der er foreløbig planer om at gå 13 tirsdage indtil udgangen af juni.
Alle kan deltage i gåturene, som varer en times tid. Tempoet er roligt, så man kan tale sammen undervejs.
– Vi går forskellige ture hver tirsdag, så vi samtidig får set forskellige dele af byen, fortæller Susanne, der anbefaler at have behageligt tøj på og gode sko. Og så er det en god ide at medbringe noget at drikke.
Tilmelding til “Walk and Talk” er ikke nødvendig, man møder bare op. Man behøver ikke at være medlem af Kræftens Bekæmpelse for at deltage.
Interesserede er velkomne til at kontakte Susanne Pedersen på 29230001 eller på mail guldagervej11@gmail.com
Walk and Talk” i Faxe med Kræftens Bekæmpelse starter tirsdag den 1. april klokken 18 ved Faxe Hallen.
Kommentarer