6 ting du bør vide om det at leve i Danmark

Danmark kan forekomme som et helt almindeligt europæisk land beliggende i hjertet af Skandinavien – og det er det i og for sig også. Men, ligesom med alle andre lande, er der også visse steder, hvor danskerne skiller sig ud fra mængden. Det kan være i alt lige fra vaner til begivenheder eller til måden, vi taler på, eller de ting landet kan byde ind med. I denne artikel kaster vi et lille blik på ting, man bør vide om det at leve og bo i Danmark.

Danskerne ‘hygger’ sig

Danmark har kendt til ordet og begrebet ‘hygge’ lige så lang tid, man kan huske. Men i omtrent lige så lang tid har begrebet været en gåde for enhver turist, gæst eller herboende udlænding. For hygge er et dansk begreb, og det har vist sig utroligt svært at oversætte. Det nærmeste, vi kommer en forklaring, er socialt samvær i hjemmet eller uden for med venner, veninder eller familie. Et samvær, hvor alle har det godt og mødes i en kærlig ånd uden nødvendigvis at have de store planer for dagen. Hygge opstår i selve samværet og kan for den sags skyld handle om et kort møde med venner, en kop kaffe på en café, en snak over en bid mad hos en ven eller bare det at nyde en TV-serie eller film sammen. Hygge er dansk, og vi er gode til det.

Danskerne elsker spil

I Danmark elsker vi at spille. Vi har gennem adskillige årtier spillet på fodboldkampe i form af tipning og nu sportsvæddemål, og vi har i mere end 30 år kunnet nyde casino underholdning på flere forskellige fysiske casinoer rundt om i landet. Men udover fysiske besøg på casinoer, elsker danskerne også at spille på online casinoer og sportsvæddemål portaler som comeon.com og andre udbydere, der kan tilbyde alt lige fra klassiske bordspil til online spillemaskiner og live casino.

Danskerne er en af de ivrigste cykelfolkefærd på planeten

Hvis man ikke er bekendt med den danske trafik, får man nok et chok første gang man færdes i den. For der ikke bare biler, busser, lastbiler, knallerter og motorcykler. Der er også cykler, og faktisk millioner af dem. Danmark er en af de mest ivrige cykelnationer i verden, så hvis man slår vejen forbi Danmark over en længere periode, kan det være en rigtig god idé at anskaffe sig en cykel. Det er både billigt, klimavenligt og sundt at nappe cyklen, som rigtigt mange danskere gør. Selv til og fra arbejde hver morgen og eftermiddag.

Danskerne betaler meget i skat og gør det gerne

Det danske velfærdssystem er mere end en gang blevet nævnt rundt om i verden og især i USA. Her snakker man om, hvor solid en samfundsmodel de skandinaviske lande har opbygget, og hvor sundt det hele er. Det er også ganske rigtigt, men det kommer naturligvis med en pris. Og prisen er skat. I Danmark lever de danske borgere med et af verdens største skattetryk sammen med de øvrige nordiske naboer som Sverige, Norge og Finland. Langt størstedelen af den danske befolkning betaler faktisk sin skat med glæde, selvom vi naturligvis også elsker at brokke os over den en gang imellem.

Kaffe morgen, middag og aften

Man skulle tro, at det var lande som Spanien eller Italien, der toppede listen over befolkninger med størst kaffeindtag per indbygger, men det er det i realiteten ikke. Det er i stedet lande som Danmark, der her præger toppen af kaffedrikkende borgere i verden. Måske er det, især fordi danskerne har nogle ekstraordinære kaffevaner. Vi drikker ikke blot kaffe til morgenmaden. Vi tager også gerne flere kopper kaffe på arbejdet i løbet af dagen, og minsandten om vi ikke også nyder en kop kaffe eller flere hen under aften. Der er derfor næsten dømt kaffe døgnet rundt i den almindelige danskers hverdag, og det er altså mere, end hvad man kan sige om langt størstedelen af andre borgere i verden.

Lakrids og atter lakrids

Har man aldrig slået vejen forbi Danmark før, vil man sikkert også blive overrasket over vores søde tand. For danskerne har ikke blot en af de største søde tænder i verden, vi har også en af de mest særprægede. Vi elsker nemlig lakrids og salmiak. En spise, der for de fleste udlændinge vil være tæt på utålelig, men som for danskere ofte er en næsten uundværlig ting i hverdagen. Både som snack om aftenen eller som tyggegummi i løbet af dagen. Det er sågar også i både chokolade og is i Danmark.

Kommentarer