Regeringen har i dag fremlagt sit udspil om fremtidens landbrug. Landbrug & Fødevarer er på trods af gode elementer meget uenige i centrale dele af udspillet. Det drejer sig især om yderligere krav om efterafgrøder og om finansieringen af klimatiltag. Derfor håber Landbrug & Fødevarer også på et helt andet slutresultat, når forhandlingerne afsluttes.

– Den danske fødevaresektor er blandt verdens grønneste, og vores vision er at være klimaneutrale i 2050. Vi har længe været i arbejdstøjet og er også klar til at gå foran. Men i regeringens udspil mangler tilstrækkelige investeringer i fødevareklyngens grønne omstilling. Når der bruges penge fra landbrugsstøtte til noget, der ikke samtidig udvikler erhvervet, svækker det vores konkurrencekraft. Det koster arbejdspladser også uden for landbruget og især i landdistrikterne, siger Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard.

Selvom regeringen lægger op til, at udtagning af lavbundsjord skal ske gennem frivillighed og med fuld erstatning, så vil regeringen finansiere det med midler fra landbrugsstøtten. Det er ikke en rimelig tilgang, mener Landbrug & Fødevarer.

– Regeringen vil finansiere jordudtagning gennem landbrugsstøtten, og det fører til, at Danmark kommer til at bruge EU-midlerne på en væsentlig anden måde end de andre EU-lande. Dermed skævvrider man konkurrencen internt i EU til skade for Danmark, og produktionen flytter ud af landet. Målet må være at udvikle dansk landbrug. På andre områder har regeringen ellers været klar til at investere massivt, siger Søren Søndergaard.

Han henviser til klimaaftalen for energi og industri, hvor der opnås en drivhusgasreduktion på godt 3 mio. ton, og hvor staten prioriterer over 20 mia. kr. frem mod år 2030.

Han glæder sig dog over, at regeringen med sit udspil også har fokus på udviklingen af nye teknologier som bioraffinering – eksempelvis ved pyrolyse.

– Jeg vil gerne kvittere for regeringens fokus på teknologiudvikling, som er helt afgørende for at nå vores fælles mål, siger Søren Søndergaard.

I udspillet indgår pålæg om flere efterafgrøder (den såkaldte målrettede regulering) for at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet. Her er udspillet baseret på de meget tvivlsomme data fra Aarhus Universitet, og det er nok det mest problematiske i udspillet, mener Landbrug & Fødevarer. 

– Det faglige grundlag bag de skærpede krav til landbruget fremstår yderst tvivlsomt. Der bør laves en grundig second opinion, inden man beslutter noget, der vil føre til tabt konkurrenceevne og tab af arbejdspladser, mener Søren Søndergaard. 

Han peger på, at der eksempelvis ikke er lyttet til internationale eksperters råd til Danmark om at tage højde for, om landbrugets udledning af kvælstof sker på de tidspunkter af året, hvor fjordene er kvælstoffølsomme. På samme måde er der fortsat et ensidigt fokus på kvælstof som den eneste presfaktor i fjordene, selvom analyser viser, at der er mange andre udfordringer – f.eks. fra forurening fra dårligt renset spildevand.  

Dansk landbrug har allerede halveret sin udledning af kvælstof og vil gerne bidrage til yderligere reduktioner. Men det skal ske gennem grønne investeringer og ikke omkostningsfulde restriktioner.

– Alt i alt er det godt, at regeringen nu har meldt sit udgangspunkt ud, men det er mit klare håb, at en bred aftale både kan sikre bedre fagligt grundlag for kvælstofreduktionerne, en større investering i den grønne omstilling og ro om erhvervet i mange år fremover, siger Søren Søndergaard.