Sport

Tennissportens Dag fejret i Haslev Tennisklub med stort rykind

Der var stor opbakning, da Haslev Tennisklub afholdte Tennissportens Dag lørdag.

Lørdag den 27. april var der stort fremmøde af klubmedlemmer, familie og nye nysgerrige til Haslev Tennisklub’s markering af Tennissportens Dag.

I ugen op til arrangementet har en række frivillige hjulpet til, og klubbens juniorer har hjulpet +65 gruppen med at lægge fliser foran indendørshallen, så det hele kunne stå skarpt til Tennissportens Dag.

Dagen startede klokken 10.00 og alle baner var optaget af hyggelige kampe fra start til slut. Der var naturligvis også pølser på grillen fra klokken 12 – 13, hvor alle hyggede sig, og klubbens sponsorer havde gode tilbud på deres stande, som var stillet op på tennisanlægget med.

Tennissportens Dag er en landsdækkende event, hvor tennisklubber i hele landet viser tennissporten frem på bedste vis. Det er en dag, hvor klubben kan vise klublivet indefra – det gode kammeratskab og følelsen af at ramme bolden lige i bagdelen, og så alt det andet fantastiske tennis kan byde på.

I maj måned tilbyder Haslev Tennisklub intro-tennis de næste 4 søndage til de nysgerrige. Alle er velkomne den 5. maj, 12. maj, 19. maj og 26. maj i tidsrammen 10.00 til 12.00.

Haslev Tennisklub tilbyder juniortræning torsdage fra klokken 16.00 – 18.00 og lørdage i fra klokken 10.00 – 13.00. Seniortræning foregår torsdage klokken 18.00 til 20.00.

Ellers er der social mandagstennis hver mandag fra klokken 18.00 – 20.00.

Fotos: Haslev tennisklub Facebook.

Kommentarer